Hvad er en affaldsplan

Alle kommuner skal hvert 6. år udarbejde en 12-årig plan for affaldshåndteringen i kommunen. Hovedvægten skal ligge på planens første 6 år.

Randers Kommunes Affalds- og ressourceplan 2018 er en plan, der fastlægger overordnede initiativer for håndteringen af affaldet fra husholdninger og de kommunale virksomheder og institutioner i perioden 2014-2018.

Planen beskriver ikke i detaljer hvordan de enkelte initiativer skal føres ud i livet. Planen har heller ikke retslige konsekvenser. Nye ordninger, der forpligter borgere og virksomheder, skal derfor indføres via bestemmelserne i affaldsregulativerne. De enkelte tiltag udmøntes i konkrete beslutninger, fx ændringer i regulativer og anlægsbevillinger.

Affaldsplanen skal kunne give borgere, virksomheder og andre interesserede: 

  • Information om kommunens affaldsordninger, forventede gebyrstørrelse mv. nu og i fremtiden.
  • Mulighed for at deltage i diskussionen om kommunens fremtidige affaldshåndtering.

Planlægning af affaldshåndteringen af erhvervsaffald ligger uden for Randers Kommunes regi, og indgår derfor ikke som en væsentlig del af Affaldsplan- og Ressourceplan 2018. Randers Kommune må ikke lave indsamlingsordninger for virksomhedernes genanvendelige affald. Det reguleres af Affaldsbekendtgørelsen. Randers Kommune har dog fortsat pligt til at modtage det dagrenovationslignende og brændbare erhvervsaffald og til at sikre at der er den nødvendige forbrændings- og deponeringskapacitet.

Randers Kommune har valgt at se planen som et værktøj, der skal bruges aktivt i de kommende år. Til det formål er der arbejdet med:

Da det i stigende grad bliver nødvendigt at se affald som en ressource, har kommunen valgt at kalde denne plan for Affalds- og Ressourceplan 2018. Derved indikerer vi at kommunen ikke blot håndterer affald, men også forvalter samfundets ressourcer.

Definition af ord:

Affaldsfraktion:
Affald, der har materialemæssig ensartethed, f.eks. "papir" og "emballageglas". 
Dagrenovation:
Affald fra husstande. Affaldet har en størrelse, så det kan komme ned i en skraldepose, og er ikke omfattet af andre indsamlingsordninger.
Dagrenovationslignende affald:
Affald, som stammer fra virksomheder og i sin sammensætning svarer til dagrenovation fra private husholdninger.
Husholdningsaffald:
En fælles betegnelse for dagrenovation, haveaffald, storskrald, kildesorterede affaldsfraktioner og jord fra husholdninger.
Storskrald:
Affald, der stammer fra husstande og er for stort til at komme ned i en skraldespose, f.eks. cykler, papkasser, møbler m.m.
Haveaffald:
Affald fra haver i form af træstammer, grene, blade, rødder m.m.
Bygge– og anlægsaffald:
Affald, der stammer fra nedrivning og konstruktioner og bliver afleveret på genbrugspladserne.