Lovgivning

Planen er udarbejdet i overensstemmelse med de regler og rammer, der er fastlagt i EU`s Affaldsdirektiv, regeringens affaldsbekendtgørelse og de fire hovedindsatsområder, som Miljøministeriet har meldt ud vil fylde i den kommende ressourcestrategi.

Kommunerne skal ifølge Affaldsdirektivet håndtere affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Den grundlæggende tanke i affaldshierarkiet er at det er bedst at forebygge, at affald overhovedet opstår, og at mindst muligt affald skal bortskaffes ved deponering.
Affaldshierarkiet har følgende prioritering:

Derudover skal kommunerne ifølge Affaldsdirektivet:

  • Senest i 2015 have indført indsamlingsordninger for papir, metal, glas og plast for husholdninger.
  • Senest i 2020:
    • Genanvende minimum 50 % af husholdningernes papir, metal, glas og plast.
    • Genbruge, genanvende eller materialeudnytte mindst 70 % af (ikke-farligt) bygge- og anlægsaffald.

Affaldsbekendtgørelsen beskriver lovgrundlaget for affaldshåndteringen og affaldsplanen. Affaldsbekendtgørelsen foreskriver desuden at affaldsplanen ikke må være i strid med regeringens ressourcestrategi.

Ressourcestrategien er endnu ikke offentliggjort, men Randers Kommune er overbevist om at de valgte mål og initiativer i denne affaldsplan er i overensstemmelse med de overordnede målsætninger i den kommende ressourcestrategi.