Indsatsområde 2

Hvorfor

Et af hovedindsatsområderne i Miljøministeriets Ressourcestrategi bliver sandsynligvis at øge kvaliteten af genanvendelsen af bygge- og anlægsaffald. Det kan bl.a. ske ved at sikre en frasortering af problematiske og uønskede stoffer, f.eks. PCB.

Hvis man er bygherre, er man i forbindelse med alt bygge-, renoverings- og nedrivningsarbejde forpligtet til at sørge for særskilt udsortering af visse fraktioner. Men mange af de ting som kan være skadelige for miljø og arbejdsmiljø, hvis de ikke behandles korrekt, kan være vanskelige at identificere i bygninger og byggeaffald. Desuden er det ofte forbundet med store udgifter at håndtere affaldet rigtigt. Nogle bygherrer, nedrivere og håndværkere er tilsyneladende ikke opmærksomme på kravene til udsortering af fraktioner, som kan indeholde farligt affald, eller ved ikke hvordan de skal gribe opgaven an. Hvilke stoffer og fraktioner skal man være opmærksom på? Hvordan identificerer man stofferne? Hvilke krav er der til prøvetagning og tests, og hvornår er stofferne farlige for helbredet og det omgivende miljø? Sådanne spørgsmål vil være oplagte at besvare i et informationsmateriale.

Hvad vil vi opnå

Vi vil sikre at så meget affald som muligt genanvendes, og at det der genanvendes, er fri for uønskede stoffer i form af bl.a. PCB og asbest.

Desuden vil vi styrke informationen til bygherrer, nedrivere, entreprenører og håndværkere samt studerende på teknisk skoler. Vi skal hjælpe dem til at kunne leve op til deres forpligtelser i forhold til udsortering af farlige og uønskede stoffer i byggeaffaldet. Dermed vil de problematiske stoffer i bygge- og anlægsaffald, f.eks. PCB og asbest, blive frasorteret ved kilden.

Hvornår

2014-2015.

Økonomi

Udgifterne til initiativerne vil blive indeholdt i budgetter for affaldsområdet.

Initiativer

  • Udarbejde informationsmateriale til bygherrer, nedrivere og håndværkere om sortering og bortskaffelse af bygge- og anlægsaffald.