Indsatsområde 3

Hvorfor?

Digitale løsninger sparer tid og penge, der kan bruges på andre ting. Desuden er digital selvbetjening en udvidelse af servicen for de borgere, der får øjnene op for mulighederne.

Hvad vil vi opnå?

Vi ønsker for det første at vores digitale kanaler og selvbetjeningsløsninger bliver brugt i min. 90 % af de relevante tilfælde senest i 2018. Desuden ønsker vi at tilbyde digitale løsninger hvor det er relevant.

Hvornår?

2014-2018.

Initiativer

  • Oplysningskampagne om de digitale muligheder, f.eks. Dit Affald og beskedservice.
  • Kampagne om muligheden for at følge med på hjemmesiden, f.eks. når der ligger sne og is, og skraldemanden er forsinket.
  • Slutte os til affaldstjek.dk og opfordre virksomhederne til at bruge sitet.
  • Forbedre mobilaffald.randers.dk og informere om den.
  • Undersøge muligheden for visualisering på affald.randers.dk, så man f.eks. om vinteren kan se på et kort hvilke skraldespande, der ikke er blevet tømt pga. vejrlig.

Økonomi

Udgifterne til initiativerne vil blive indeholdt i budgettet for information på affaldsområdet . Vi forventer ingen ekstra udgifter forbundet med dette indsatsområde.