Økonomiske konsekvenser

Randers Kommune forventer at holde alle initiativerne i affaldsplanen inden for rammerne af budgettet for affaldsområdet. Eneste undtagelse er indsamlingen og behandlingen af organisk affald.

Rambøll har for Randers Kommune lavet en redegørelse for udgifterne til drift af indsamlingsordningerne for dagrenovation og glas-, metal- og plastemballage i 2012-2018 henholdsvis uden indsamling af organisk affald og med indsamling af organisk affald.

Beregninger viser at udgifterne pr. husstand pr. år vil stige med 164-547 kr. for enfamilieboliger og mellem 157-216 kr. for etageboliger ved indførelse af indsamlingsordning for organisk affald i 2018.

Randers Kommune kan evt. vælge at investere i undergrundscontainere for ca. 5,15 mio. kr.

Der er muligvis behov for at investere i et forbehandlingsanlæg til ca. 15 mio. kr.