Home / Indsatsplaner / Indsatsplanområder / Status for statens kortlægning

Status for statens kortlægning

Siden slutningen af 1990´erne er grundvandsressourcerne i Danmark blevet kortlagt. Det blev først gjort af amterne, dernæst af de statslige miljøcentre, Naturstyrelsen og senest af Miljøstyrelsen. Rækkefølgen af kortlægningerne har været fastlagt af de myndigheder, som har udført kortlægningen - kommunerne har med andre ord  ikke haft nogen indflydelse.

I Randers Kommune er kortlægningen blevet udført meget sent i forløbet. Vi modtog således resultaterne af den første af fire kortlægninger i vinteren 2013 - 2014. Den sidste del af den sidste kortlægning var Randers Kommune i hænde  ultimo marts 2016.

På grund af en del uoverensstemmelser mellem resultaterne af kortlægningerne nord for Randers Fjord, har staten indvilliget i at genberegne indvindingsoplande m.m. i området. Dette arbejde er stadig, primo 2018, under udførelse.

Kortlægningen for Randers Syd er således den eneste, som indtil nu er endeligt færdiggjort fra statens side. Områdeudpegningerne i området er  endeligt vedtaget via Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer den 20. marts 2017.