Home / Indsatsplaner / Indsatsplanområder / Status for udarbejdelse af indsatsplaner

Status for udarbejdelse af indsatsplaner

Samtidig med, at statens kortlægningsarbejde blev fulgt tæt, har Randers Kommune i løbet af 2014 og 2015 udarbejdet indsatsplaner for vandværkerne i Asferg - Udbyneder området. Efter drøftelse med vandværker og Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse samt offentlig høring, har Byrådet vedtaget indsatsplanerene for området i januar 2016.

Det forventes, at det, efter omarbejdelsen af kortlægningerne mellem fjordene, vil blive nødvendigt at revidere de indsatsplaner, som allerede er vedtaget. Det vides ikke i skrivende stund (januar 2018), hvornår kortlægningen i det nordlige område er afsluttet.

Status Randers Syd

Udkast til indsatsplaner for området syd for Randers Fjord og Gudenåen er færdige. Planerne behandles af Miljø- og Teknikudvalget den 5. februar 2018. Fra medio februar er der en 12 ugers offentlig høring. Når relevante høringssvar er indarbejdet i indsatsplanerne, skal de endeligt vedtages af byrådet, hvilket forventes at ske inden sommerferien 2018. 

Status Randers Vest

Udarbejdelsen af indsatsplaner for Randers V afventer, at Miljøstyrelsens kortlægning afsluttes. Tidshorisonten er ukendt.

Status Randers Nordøst

Udarbejdelsen af indsatsplaner for Randers NØ afventer, at Miljøstyrelsens kortlægning afsluttes. Tidshorisonten er ukendt.