Home / Indsatsplaner / Asferg - Udbyneder / Knejsted Mark

Knejsted Mark

Indsatsplan for Knejsted Mark Vandværk

Knejsted Mark Vandværk indvinder fra én boring ved vandværket. Boringen er filtersat i kalken, som på dette sted har en ringe beskyttelse mod nedsivning fra overfladen. Der er nitratindhold på omkring 60 mg pr. liter, hvilket er over grænseværdien for drikkevand. Der er 0,074 µg BAM eller 74 % af grænseværdien for drikkevand. Indholdet har været stigende, men er nu muligvis stabilt.

Randers Kommune har meddelt vandværket påbud om at sørge for, at vandkvaliteten, som pumpes ud til forbrugerne, kan overholde grænseværdierne. Der er samtidig meddelt en dispensation på 3 år til at gennemføre påbuddet.

Da nitratindholdet generelt er stigende og ligger over grænseværdien for drikkevand, vurderes det, at grundvandsbeskyttelse i det grundvandsdannende opland kan være uden virkning i en lang årrække fremover. Baggrunden for denne vurdering er beskrevet i delindsatsplanen.

Indsatsen for Knejsted Mark Vandværk er derfor, at der findes en ny kildeplads et sted, hvor ressourcen er bedre beskyttet. Indsatsen bortfalder hvis vandværket inden de fastsatte 3 år, på anden måde, har sørget for en vandkvalitet, der overholder kravværdierne.

 

Læs delindsatsplanen for Knejsted Mark her