Home / Vandforsyningsplan / Plan / Forsyningsområder / Målsætning og retningslinier

Målsætning og retningslinier

Målsætning

  • Flest muligt ejendomme skal kunne tilbydes forsyning af drikkevand fra vandværkerne på rimelige vilkår.

Retningslinjer

  • Vandværkernes forsyningsområde med opdeling i det naturlige og det fremtidige forsyningsområde fremgår af vandforsyningsplanens kortbilag. 
  • Vandværket har som hovedregel pligt til forsyning af drikkevand i hele forsyningsområdet og har ret til forsyning i hele det naturlige forsyningsområde. 
  • Eksisterende erhvervsvirksomheder herunder landbrug i det naturlige forsyningsområde kan tilsluttes, hvis vandværket vurderer at det er teknisk og økonomisk muligt.
  • Når en ejendom tilsluttes almen vandforsyning, skal hele ejendommen som hovedregel tilsluttes.
  • Ved tilslutning af ejendomme til almen vandforsyning skal ubenyttede boringer og brønde sløjfes forskriftsmæssigt.
  • Behov for vand af drikkevandskvalitet til nye erhvervsvirksomheder skal som hovedregel dækkes af almene vandforsyninger.
  • Om muligt skal anvendes sekundavand til markvanding og andre erhvervsmæssige formål.
  • Der skal udarbejdes takstblade efter ensartede principper i henhold til det fælles takstblad for Randers Kommune, samt Miljøstyrelsens og FVD's vejledning.
  • Som udgangspunkt vil der ikke blive meddelt tilladelse til erstatningsboringer til enkeltanlæg i det naturlige forsyningsområde.
  • Vandværket har ret og pligt til forsyning af drikkevand i nye byområder. Ledningsnettet udbygges gradvist sammen med den øvrige infrastruktur til de nye byområder.
  • Vandværket har pligt til forsyning af ikke-almene fællesvandværker, der ønsker tilslutning.

 

STATUS PÅ PLANEN

Forslag til planen er i høring fra d. 19. marts 2013 til d. 14. maj 2013