Indvinding og ledningsnet

Målsætninger

  • For at udnytte grundvandsforekomsterne optimalt, skal vandforsyningen i det omfang, det er hensigtsmæssigt, bygge på en decentral struktur.
  • Vandindvindingen skal ske spredt for at sikre forsyningssikkerhed og naturinteresser.

  • Indvindingen af grundvand skal begrænses til det nødvendige.

Retningslinjer

  • Indvinding til drikkevand skal i videst muligt omfang ske fra områder med særlige drikkevandsinteresser.
  • Grundvandsressourcen skal udnyttes således, at negative effekter på vandkvalitet, vådområder og recipienter minimeres.
  • Indvindingstilladelser gives kun til et acceptabelt vandforbrug for at minimere svind og overforbrug.
  • Ledningsnettet skal udbygges med henblik på at kunne forsyne alle fremtidige forbrugere af drikkevand i forsyningsområdet.

Redegørelse

Vandforsyningen i kommunen varetages af vandværker og distributionsselskaber samt et stort antal enkeltanlæg af varierende størrelse. I tabel 1 ses den oppumpede vandmængde. Den er angivet omtrent ud fra indberettede tal for 2011.

 
Tabel 1: Antal vandværker og enkeltanlæg med oppumpet vandmængde fordelt på anlægstype.

Vandværkernes størrelsesfordeling er illustreret i figur 1 og 2. Verdo (4 vandværker) samt Assentoft, Dronningborg og Strømmen vandværker ligger over eller tæt på vandsektorlovens størrelsesgrænse på 200.000 m3 leveret vand pr. år. Tilsammen indvinder disse vandværker 61 % af den samlede mængde vand indvundet af almene vandværker.

15 vandværker indvinder mellem 50.000 og 200.000 m3 vand pr. år. De indvinder 25 % af den samlede mængde.

Næsten halvdelen af vandværkerne indvinder mindre end 20.000 m3 vand pr. år, og deres indvinding udgør kun 2 % af den samlede mængde.

Figur 1: Antal vandværker og oppumpet vandmængde.

Figur 2: Oppumpet vandmængde og størrelse af vandværker.

Den fremtidige forsyning med drikkevand i Randers Kommune skal baseres på decentralt placerede, almene vandværker suppleret med enkelte ikke-almene fællesvandværker. En decentral indvinding reducerer påvirkningen af de enkelte grundvandsmagasiner, hvorved indvirkningen på natur- og vådområder minimeres. Ligeledes giver en decentral forsyningsstruktur øget forsyningssikkerheden i kommunen, idet en eventuel forurening af grundvandsmagasin eller vandforsyning begrænses til at påvirke færre vandværker og dermed et færre antal forbrugere.

Den decentrale struktur med lokale, selvstyrende vandværker eller distributionsselskaber kan opretholdes blandt andet ved øget teknisk og administrativt samarbejde mellem værkerne. Øget samarbejde kan endvidere give en mere rationel drift af de små og mellemstore vandværker. Flertallet af vandværkerne er medlem af Vandråd Randers.

Randers Kommune anbefaler at velbeliggende og velfungerende boringer opretholdes ved sammenlægning af vandværker med henblik på opretholdelse af den spredte indvinding.

Det fastlægges ikke, i hvilken takt vandværker skal udbygge ledningsnettet. Det forudsættes primært at ske efterhånden som nye forbrugere i det naturlige forsyningsområde skal tilsluttes.

Derudover vil vandværkerne også løbende skulle vurdere behovet for udbygning, for på længere sigt at forsyne nye forbrugere og nye byområder i det fremtidige forsyningsområde. Vandværker skal vurdere muligheden for, med tiden, at etablere nødforsyningsledninger til andre vandværker eller øge kvalitet og forsyningssikkerhed med ringforbindelser. Vandværket sikrer i budgetlægningen, at der løbende skaffes midler til finansiering af udbygningen.

Anlægstyper

Et alment vandværk – i planen blot kaldet vandværk - forsyner mindst 10 ejendomme.
Vandværkerne varierer i størrelsen fra 10 til ca. 11.000 tilsluttede ejendomme.

Et ikke-alment fællesvandværk forsyner fra 2 til 9 ejendomme.

Et distributionsselskab modtager vand fra et andet vandværk og leverer det videre til forbrugerne. 

Et større enkeltanlæg indvinder vand til f.eks. industrier til brug i produktionen eller til vanding af afgrøder på marker og i væksthuse.

Et enkeltanlæg forsyner kun én ejendom.