Vandforsyningsplan 2013Status for dit vandværkDownload plan som pdf

Vandforsyningsplan

Siden kommunesammenlægningen i 2007, har de enkelte dele af kommunen været omfattet af seks meget forskellige vandforsyningsplaner fra de oprindelige sammenlægningskommuner. 

Med Vandforsyningsplan 2013 fastlægges, for første gang, ensartede rammer for udbygning af vandværkerne i Randers Kommune, og for kommunens administration efter reglerne i vandforsyningsloven.

Vandforsyningsplanen består af:

  • Redegørelse for grundlaget for planen.
  • Beskrivelse af den eksisterende forsyningsstruktur og de forskellige typer af forsyningsanlæg.
  • Plan for forsyning af de enkelte dele af kommunen med drikkevand.

Vandforsyningsplan 2013 er udarbejdet efter regler i lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 935 af 24. september 2009 med senere ændringer samt tilhørende bekendtgørelse om vandforsyningsplanlægning af 21. december 2011.

Vandforsyningsplan 2013 er godkendt på byrådets møde den 17. juni 2013.