Fjorde og vandløb

Oversvømmelse fra fjord

I Randers kan oversvømmelser fra fjorden give problemer for beboelse og virksomheder i områderne Randers C (R1) og Randers S (R2). Især langs med Havnen, Toldbodgade og de nært beliggende gader, Tørvebryggen, Hvidemøllekvarteret og syd for fjorden især i området omkring Mosevej og ved Kristrup Engvej.

Kolonihaver både syd og nord for fjorden og Gudenåen er truet af oversvømmelser fra stormflod, hvert 20. år i 2050, hvilket svarer til hvert 100. år i dag.

Det er imidlertid ikke kun bygninger, der trues af oversvømmelser. Ifølge kortlægningen vil en række større og væsentlige infrastrukturanlæg som motorvejsbroen, jernbanedæmningen og Randers Bro blive truet af vandmasserne ved en 20-100 års stormflodshændelse i 2050. Der vil formentlig ikke være passage for almindelig trafik over Gudenåen i nord-sydgående retning under disse forhold, hvilket kan afstedkomme en række betydende udfordringer for eksempel i forhold til beredskab.

Under de samme forhold i stormfloden, vil andre områder med stor sårbarhed og central betydning påkalde sig helt særlig opmærksomhed. Hvis byens kraftvarmeværk sættes ud af spillet i en længere periode, vil det have uoverskuelige konsekvenser, da hele byen risikerer at være uden el og varme i flere dage.

Risikoen for oversvømmelse af havnearealerne og dermed kraftvarmeværket er størst i efter- og vinterhalvåret, i samme periode hvor byens indbyggere har størst behov for varme og el fra værket. Begge dele kan risikere at blive lukket ned i en længere periode, hvis værkets generatorer og brændselslagre oversvømmes. Hvis centralrenseanlægget sættes ud af drift, vil dette medføre store problemer med at kunne håndtere byens spildevand med konsekvenser for mennesker og miljø.

Der er således ikke tvivl om at begge disse hotspots er af vital karakter for byen og bør sikres imod oversvømmelse. Samtidigt vil en forhøjelse eller anden sikring imod oversvømmelse af Randers Bro, motorvejsbroen samt jernbanen være oplagt i forbindelse med at disse infrastrukturanlæg skal moderniseres eller udbygges.

Truslen fra den permanent stigende havvandstand vil ske langsomt. I gennemsnit 1 cm pr. år. Det betyder, at vi har tid til at finde hensigtsmæssige løsninger på en række af de udfordringer, der følger med vandstandsstigningerne. For eksempel når vi skal nybygge i kystnære områder eller renovere større infrastrukturanlæg som Randers Bro, jernbanedæmning og motorvejsbro til de forhold som fremtiden byder.

Billede 1: Delkortet viser havvandstanden omkring havneområdet ved kote 1,8 m., hvilket svarer til en 20 års stormflodhændelse i 2050.

Oversvømmelseskortlægningen viser at flere områder ved nordkajen som er i kote ca. 1,5 m i flere tilfælde er udsat for oversvømmelse længe før en 20 års stormflodshændelse i 2050 indtræffer.

Billede 2: Delkortet viser havvandstanden omkring kolonihaveområdet Vasen, nord for Gudenåen ved kote 1,8 m., hvilket omtrentlig svarer til en 20 års stormflodshændelse i 2050.

Oversvømmelseskortet viser, at kolonihaveområder langs med fjorden og Gudenåen i flere tilfælde er udsat for oversvømmelse længe før en 20 års stormflodshændelse i 2050 indtræffer.

Oversvømmelse fra vandløb

Med udsigt til mere vand i fremtiden, vil afstrømningen i vandløbene i øges med op til 30 % i 2050.

Ved byer, der er truet af oversvømmelser fra vandløb, arbejdes der ofte med at forsinke den afstrømning af vand, der kommer fra oplandet til vandløbet. Det kan for eksempel ske ved, at genskabe vandløbets naturlige snoede form og ophøre med at dræne omliggende arealer og skabe vådområder. Sådanne indgreb har størst betydning i mindre vandløbsoplande, hvor der med relative beskedne arealanvendelser kan opnås store reduktioner af vandføringen i vandløbene.

Vådområdeprojekter skaber merværdi idet de både giver mere og bedre natur, løser nogle af udfordringerne med håndtering af regnvand og i nogle tilfælde også påvirker positivt udenfor den enkelte kommunes grænser.

Et oplagt regi at arbejde videre med sådanne tiltag er i Vand Oplands Styregruppen (VOS) for Gudenåen. Det er et samarbejdsforum, hvor der i forvejen bliver arbejdet med vandplanen for Randers Fjord. Fremtidens store udfordringer med at håndtere de øgede vandmængder kræver samarbejde på tværs af kommunegrænser med tiltag, der i højere grad har afsæt og basis i vandløbsoplande end i kommunegrænser. På denne måde kan man sikre, at de midler, der bruges til at forhindre en oversvømmelse også bliver investeret, hvor det giver mest effekt for pengene.

Lokalt for Randers by giver det god mening at arbejde med de små vandløb, Svejstrupbæk, Ladegårdsbækken og Rismøllebækken som løber i periferien af Randers. Randers Kommune vil undersøge muligheden for at benytte vådområder som værktøj til at mindske risikoen for oversvømmelse i byen langs med disse vandløb.

Hotspots:

Betegnelsen ”Hotspots” bruges her om de mest betydningsfulde infrastrukturanlæg eller tekniske installationer, kulturværdier eller lignende, som er særligt sårbare, hvis de oversvømmes.

Fakta:

Etablering af vådområder vil lokalt tilbageholde vandet og afgive det langsomt. På den måde kan man tage toppen af de høje afstrømninger når vandløbet skal passere ind igennem byen. Dermed formindskes risikoen for oversvømmelse.