Nedbør

Håndtering af regnvand

Klimaændringerne betyder, at der er behov for håndtering af større mængder regnvand, så de store skybrud ikke giver anledning til skader af betydning for miljø, sundhed og økonomi.

I dag er afledning af regnvand tilrettelagt, så det hurtigst muligt ledes til kloaksystemet og derfra videre til vandløb, søer og havet. Målet for afledningen af spildevand og regnvand er, at kloaksystemet kan bortlede vand, der svarer til en 5 års regn for separatkloakerede områder og en 10 års regn for fælleskloakerede områder. Ved etablering af nye ledninger og ved udskiftning af gamle ledninger tages allerede i dag hensyn til den forventede ændring i klimaet.

Tabel 1: Viser, at de områder, der er fælleskloakeret tillader, at afledningssystemet i gennemsnit hvert 10. år ikke kan håndtere en regnhændelse, så der opstår oversvømmelse. For områder, der er separatkloakerede er serviceniveauet sat til hvert 5. år.

Det er ikke samfundsøkonomisk rentabelt at udbygge kloaksystemerne, så de kan håndtere meget store vandmængder. Derfor er der fastlagt et serviceniveau for, hvad kloaksystemet skal kunne håndtere. Vandmængder over dette serviceniveau kaldes i det efterfølgende for ekstreme hændelser. Det er således nødvendigt, at se på alternative løsningsmuligheder til den traditionelle regnvandshåndtering i rørledninger. Fremover skal vi i højere grad håndtere vandet, hvor det falder, ved nedsivning, fordampning, midlertidig opmagasinering mv. Der er desuden behov for et beredskab, som træder i kraft ved særligt store nedbørssituationer, hvor der er for risiko for store værdier og infrastruktur bliver oversvømmet, når det fastlagte serviceniveau overskrides.

Ved de store regnhændelser, større end hhv. en 5 års regn for separatkloakerede områder og en 10 års regn for fælleskloakerede områder, er der ikke plads i kloaksystemet. Derfor begynder regnvandet at løbe på overfladen og søger mod de naturlige lavninger i terrænet. Spørgsmålet er, hvor vandet løber hen, og hvor højt vandet vil stå i de laveste områder, og hvor meget skade det forvolder.

Kloakkens dimensioner og kapacitet

Fælleskloakkerede områder 

Den daglige håndtering af regnvand fra veje og tage i hovedparten af byerne er kloakforsyningens ansvar. Dette sker i det meste af den indre by i Randers, i fællesledninger, altså ledninger hvortil der ledes både regnvand og husholdningsspildevand. Ledningerne er i mange tilfælde etableret for mange år siden og dimensioneret ud fra andre kriterier, end der gælder i dag.

I de fælleskloakerede områder, er der indbyggede overløb, der leder det spildevand/regnvand, der ikke er plads til i kloakken, ud i vandløb, søer eller havn. En konsekvens af de øgede regnmængder er, at overløbsbygværkerne på kloakkerne oftere vil komme i brug. Derfor vil der blive ledt endnu større mængder urenset spildevand ud i bl.a. naturen, end det sker i dag, såfremt kloaksystemet består uændret.

Det vand der ikke er plads til i kloakkerne, og som ikke bliver bortledt via overløbsbygværker, ender i kældre, haver, huse, vejarealer mv.
Som helhed skal kloakkerne leve op til nutidens krav om, at der maksimalt må løbe kloakvand på jordoverfladen én gang hvert tiende år (10 års hændelse). Når det sker, vil kloakvandet søge mod lavereliggende områder.

Separatkloakkerede områder

I separatkloakerede områder, er kloakken delt i to. Den ene del afleder regnvand, og den anden afleder spildevand. I de separatkloakkerede områder bliver opstuvning af regnvand fra kloakken derfor ikke blandet med spildevand. I praksis vil det betyde, at der aldrig løber spildevand på overfladen og derfor er serviceniveauet for regnvandsledningen, at der må løbe regnvand på overfladen én gang hvert 5 år (5 års hændelse).

Normalt har kloaksystemer en levetid på mellem 50 og 100 år. Derfor er det allerede nu nødvendigt at tage højde for klimaændringerne om 100 år. Når de kraftige regnskyl bliver hyppigere i fremtiden, er det nødvendigt at udvide kloakkerne eller reducere mængden af spildevand, der bliver ledt til kloakken. Det skal gøres for at fastholde kloakforsyningens servicemål.

Beregning af konsekvenser ved ekstrem regn

For at kunne vurdere konsekvenserne af det ændrede klima i form af oftere og mere regn er det – ved hjælp af avancerede hydrauliske modeller – undersøgt, hvor regnvandet vil strømme på overfladen, og hvor vandet vil samles. Beskrivelsen af modellerne fremgår af COWIs tekniske rapport.

Oversvømmelser fra skybrud i byerne i år 2050

Byerne er særligt følsomme for skybrud, og der er brug for både at tænke i her og nu beredskab og på mere langsigtede løsninger.

Fremtidens vejrudsigt lover mere nedbør, og vi kan derfor forvente mere skybrud med mere regnvand end vi kender det i dag. Nedenstående skema illustrerer, hvor meget intensiteten i millimeter nedbør ændrer sig for ”samme” regnhændelse, hvis denne har en varighed på 4 timer.

Tabel 2: Kilde: ”Skabelon til klimatilpasningsplan”, Region Midtjylland, 2013

Billede 1: Oversvømmelseskort for en regnhændelse med en gentagelsesperiode på 10 år udført på den fælleskloakerede del af Randers By. Kortet viser udbredelsen af oversvømmelse ved en 10 års regnhændelse i år 2050.

De simulerede oversvømmelser viser, at der i områderne Randers C (R1), Randers S (R2), og i Randers Ø (R5) findes flere steder, hvor serviceniveauet ikke kan overholdes i 2050.

Ved en 10 års regnhændelse i 2050 sker oversvømmelse på terræn på op til 10 cm, i enkelte områder sker der en oversvømmelse op over 30 cm. Områderne er i dag fælleskloakeret og kloakkerne er oprindelig dimensioneret til af kunne håndtere en 10 års regnhændelse. Men da det er mange år siden, at kloaksystemet blev etableret, er der ikke taget højde for klimaforandringerne. Det betyder, at kloakkerne visse steder i de fælleskloakerede områder, udfordres i forhold til at kunne leve op til serviceniveauet.

I forhold til en 50 års og en 100 års regnhændelse i 2050, ses at oversvømmelser i takt med de øgede vandmængder bliver større i udbredelse. I forhold til de områder, hvor der er mere end 10 cm vand på terræn bliver disse ligeledes større.

Det kan på grundlag af kortlægningen for den fælleskloakerede del konkluderes at:

  • Ved ekstreme hændelser, vil der kunne opstå oversvømmelser på terræn i de fælleskloakerede områder i områderne Randers C (R1), Randers S (R2) og Randers Ø (R5).
  • Beregningerne viser primært oversvømmelser på veje med op til 10 cm vand, som ledes mod lavereliggende arealer. Der, hvor vandet samles, kan der opstå større oversvømmelser med vanddybder på over 0,3 m. De berørte områder er dog begrænsede.
  • Når kloaksystemet renoveres og klimatilpasses vil oversvømmelserne kunne reduceres.

Desuden skal der tages hensyn til tøbrudssituationer, hvor vejret pludselig skifter, jorden er frossen, og vandet løber af på overfladen. I disse situationer, sker der ingen infiltration af vandet gennem jorden og den smeltede sne søger derfor ligeledes mod lavere liggende områder og i regnvandsbrønde mv. Det vand som opstår i forbindelse med pludselige tøbrudssituationer, kan sammenlignes med et skybrud og have de samme konsekvenser med oversvømmelser.

 

Definition af ord:

Fælleskloakering:

Her samles regnvand fra tage og belægninger med spildevand fra toilet, bad og køkken i samme ledning.

Separatkloakering:

Her løber regnvand fra tage og belægninger i en ledning og spildevand fra køkken, bad og toilet i en anden ledning. Regnvand og spildevand er således separeret i 2 forskellige ledninger.

Overløbsbygværker:

Bygværker, hvor der kan aflastes opblandet regn- og spildevand enten til et bassin, et andet bygværk, i kloaksystemet eller til en recipient.

Skybrud:

Regnvejr, hvor der på kort tid falder store mængder nedbør.

Nyttige links:

Kortlægning af oversvømmelsestruede arealer, Teknisk rapport udarbejdet af COWI,